så ringede Fritz..

"Jeg har røven fuld af penge." pralede han. Nej hvor hyggeligt for dig. sagde vi. "Ja det er, men kun for mig og ingen andre." fortsatte han med hovmod. Øh, was? spurgte vi. "Jep, for der er nemlig ingen der må vide hvor mange penge jeg har, derfor har jeg skjult dem i personligt ejede selskaber." svarede han hemmelighedsfuldt. Årh når du er sådan én. sagde vi. Sådan en der bare godt kan lide at prale. Den er god med dig. "Nej nej!" råbte han ængsteligt. "Det er rigtig nok, jeg er stenrig." Det tror vi ikke på, postulerede vi. "Jamen [hulk] nej det er [snøft] rigtig nok!" snøvlede han fortvilet. Vi var hårde i flinten: Fritz, det kaldes perception is reality og vil du ikke vise slanterne frem er du den fattigste bums i vores telefonbog, skraldgrinede vi. "Jamen nej altså [snøft] så gider jeg slet ikke fortælle jer noget mere." [slam]

så ringede Copenhipster..

"BUHUHUHU! [snøft] Le har fået en blog på Politiken. Uhuhuhu.. [puds]." Vi vidste ikke helt om vi syntes det var mest synd for Le eller Tøger. "Jamen det var miiiiin tuuuuur" sagde Copenhipster og vi kunne høre der blev stampet arrigt i gulvet. Nårh, lille ven da, sagde vi. Ja det er jo ikke godt at føle sig snydt. "Nej jeg er rigtig sur. [snøft] [mere stampen]." brølede hipsteren. Men det er lidt vort lod i livet, os der lever som de anonyme kommentatorer. Vi ser det hele lidt fra oven, men er aldrig rigtig med til festen. "Jamen det er snyyyyyyyd." græd hipsterstaklen. Hør vi ser det fra en anden vinkel; Vi er ikke dem der bliver snydt. Vi er heltene! Se dig selv som en helt der udfører en nødvendig gerning, men derfor må have en hemmelig identitet. Aviser duer ikke til det der med hemmelige identiteter, og slet ikke Partiet Politiken. Du må ud og kæmpe videre med din hemmelige identitet. "Ja! Det var en idé. Nu tager jeg den her pude og så knalder jeg alle ned inde på Skt. Hans Torv. Så kan de lære hvem der er hemmelig-hipster #1 hej he!j" JAMEN! Nej ikke [klik] slå! Du.. hallo? [dut] [dut]

så ringede Julie...

.. og fik fat i vores telefonsvarer. Vi orkede hende ikke. "Jeg vil gerne komme med en forklud..øh forknud..øh forklaring. Lars Løkke er jo Stein Bagger, jeg mener.. han er ikke Stein, men hans økonomi er som, eller øh, nej ikke hans økonomi, vores, altså ikke vores som i Socialdemokraternes, men som landets, øh nej ikke dem på landet, øh Danmarks.. Og det er altså rigtigt for Stein, nej Brian Sandberg har selv skrev...[biip] Deres besked har overskredet maksimumlængden på telefonsvaren. [dut] [dut]

så ringede Jørn..

.. og han var pissesur. "Det er dybt uretfærdigt." muggede han. Jo, men Jørn, nu er der slået en streg i sandet. klukkede vi. "Ærligt og redeligt har jeg købt kunst og møbler, og så skal jeg hetzes på denne måde." Ja det er lige som om opmærksomheden omkring din...øh dig har vokset sig stødt større. fnisede vi. "Men nu skal det være slut. Jeg emigrerer!" fortsatte han. Du erigerer? Hvorhenne. "Det ved jeg ikke, til Monaco eller Luxemborg velsagtens." Nåda? sagde vi og kunne næsten ikke holde os selv tilbage; Jamen Jørn, du har da ellers altid ment at det var størrelsen det kom an på. brølede vi af grin. "Årh pjat med jer." fnøs han. Jamen Jørn, lad falde hvad ikke kan stå, det har vi altid sagt. God tur! [klik]

så ringede Don Ø...

"KONTRAKTBRUD!" brølede han så membranpappet blafrede. For s**** da også, hvad er det med gamle mænd der ringer her og brøler op om deres kontrakter? spurgte vi. Vi er for dælen da ikke et advokatkontor. "Nej, det er rigtigt, men de skal få at høre fra min advokat skal de." - De, som I os, altså De, Dem og Deres, eller de som i nogle andre? "Nej altså ikke Dem, øh jeg mener jer. FCK!" Arh Don, sagde vi. Vi anderkender da at du føler dig trådt på, men vi troede at en mand af dit format var for stor til at reagere på smålighed? Hva' med et årskort? "Nej nu har jeg da aldrig, her har jeg hele liv..øh, hele alderdommen, knoklet for den klub, skulle jeg så betale?!" vrissede han. Nej det er jo rigtigt nok. Men så har vi et andet forslag Don. "Hvad er det?" prustede han. KOM SÅ DE HVI'! KOM SÅ DE HVI'! KOM SÅ DE HVI'! [slam] KOM SÅ [dut] [dut] Don? DON?! Argh den mand ejer da ikke humor. [klik]

så ringede Reimer...

"KONTRAKTBRUD!" brølede han så membranpappet blafrede. Årh hold kaj.. tænkte vi. "Smagsdommeri, formynderi, forpulede svumpukler, svinemikler, sladretanter, landkrabber" fortsatte han. Hør er det Kaptajn Haddock vi har fået i røret på denne tid af natten? spurgte vi. "Nej det er Bo, Reimer Bo.. Christensen, men kald mig bare Reimer Bo. Jeg finder mig ikke i det, dem og deres smagsdommeri." Årh, DR, jamen det kan da ikke komme bag på dig. Den slags har de da altid dyrket. "Jamen det er TROVÆRDIGHEDEN" brølede han. Det er jo Danmarks Radio. Objektiviteten gik fløjten for hundrede år siden, men helt ærligt, hvad havde du forventet efter den gang mikrofonholderi for Stein? [pause] "Hør her ikke? Det er jo jer der har fat i den lange ende af de kendte ikke.." Den anden ende, korrigerede vi. "Kan vi ikke sætte en deal op hva? I skaffer nogle interviewofre, og så får i nogle smækre aktieoptioner i mit produktionsselskab? Jeg har hørt DR har fået flere slanter til at købe produktioner udefra." Ej hør her Reimer. Vores troværdighed går vi ikke på kompromis med. Forstat god aften. [klik]

så ringede Troels..

.. Øjeblik! råbte vi. Vi skal lige skrue ned. Vi var ved at danse. "Jeg syntes I er en joke" sagde en spæd drengestemme der kunne gøre enhver katolsk præst liderlig. Nå, hej Troels. Jamen det har du da ret i. "Altså jeg vil bare lissom' godt sige ikk', at man altså ikk' behøver være politiker for at mene noget." -Ih nejda, det er vi da enige i. Vi lever ligesom af at mene noget. svarede vi. "Jamen altså hvorfor skal jeg så holde kæft?" spurgte han fesent. "Årh sagde vi, jamen vi syntes bare du skal sætte handling bag ord, du lille. "Jamen altså" [pause] "Hør nu.." [let flæben] "Jeg.." Hvad er der Troels? spurgte vi. "Jo, men hvorfor skal jeg det altså?" Jamen hør nu her lille Troels, ellers er du jo bare en brokkerøv ligesom Anders og alle de andre. [pause] "Jamen hvis han er med tør jeg godt" sagde Troels. "Så skal jeg bare ringe til ham for han er stor og stærk." Jamen det lyder da positivt, hvad vil du så gøre. "Jamen vi skal da bare skrive en støttesang, så skal alt nok blive godt igen, hej hej!" [klik] TROELS det er jo flere ord, nej bare glem det [dut] [dut]

så ringede Per..

"Det blev for meget" konstaterede han. -Arh du, korrigerede vi; Det blev vel retteligt til for lidt derinde bag de tykke mure. Og når man er en lille sugemalle som du, så er det vel begrænset hvor mange alger man kan konsumere i sådan et akvarium. Men du bliver jo derinde alligevel. "Jo men jeg vil stadig kæmpe" sagde han. A'hva for en fisk? spurgte vi. Du har da lige kastet håndklædet. "Nej det var bare det grønne håndklæde, jeg afviser ikke at samle et andet op." Nå, jamen held og lykke med det. Brugte håndklæder er der nok af derinde. [klik]

så ringede Bernstein..

"Ja hallo,[smask] er det Paustian?" Det kan vi da godt lege, sagde vi. "Jeg vil gerne bestille [smask] et bord til tres" Hør, De lyder da som om De allerede er ved at spise? "Jada, jeg sidder på Noma, og holder planlægningsmøde." Nåda, jamen der må da være noget at planlægge i disse krisetider, svarede vi. "Jamen det er så sandelig rigtigt. Det er meget svært at finde gode restauranter, for folk har jo ingen penge så de [smask] lukker jo allesammen." Øh sagde vi, men blev afbrudt. "[smask] Ja så nu er vi gået over til at holde møder ude, for at planlægge [smask] vores middage." Nå, er det sådan man stimulerer økonomien? undrede vi os. "Altså hør nu her lille De. Økonomien kan vi jo ikke gøre noget ved. Det er jo fællesmarkedet, Euroen og centralbanken, der kører den mølle. Det eneste vi kan gøre er at forbruge." Aha, sagde vi tørt. Og det bord til tres skulle være hvornår? "Ja, i aften selvfølgelig. Tak skal De have. Farvel." [klik]

så ringede Rasmus..

"Det bliver sparetider" sukkede han. Ja SPAR-e-tider, fnisede vi. "De vil ikke samarbejde med mig mere, og jeg kan godt forstå det." Ja det er strengt hva'? grinede vi. Det kan være det ligefrem kun bliver vand og brød. "Tja" sagde han. "Jeg fortjener det, det var jo derfor jeg ringede til jer." Jamen der er da kun ét rigtigt nummer i den henseende, grinede vi. Vi syntes ikke du skal tage det så tungt Rasmus. Selvom du er kommet ned fra Bjerget, er vi sikre på at du fortsat kan levere fængslende humor. [klik]